• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Y, y

Oprindelige forfattere AKark og CGTor Seneste forfatter Evang

Y, y, 25. bogstav i alfabetet. Romerne overtog i fremmedord af græsk oprindelse tegnet Y med lydværdien [y] fra det græske ypsilon, jf. bogstavets franske navn i grec. Y bruges i næsten alle europæiske alfabeter, i tysk dog kun i fremmedord, mens der i ord af germansk oprindelse skrives ü for lyden [y]. I matematikken er y symbol for den anden ubekendte størrelse i en ligning.

Udtale

I dansk udtales y som en høj, rundet fortungevokal [y] eller som en halvhøj, rundet fortungevokal [ø].

Udtalen er langt [y] i fx krybe, hyle, kyse, syn, by, kort [y] i fx krybbe, hylde/hylle, dysse, yppe, fy, og kort [ø] i fx kysse, synd, dyppe, spytte, yngre. I det skrevne ord lyst mødes alle tre udtaler: der er lyst for dem over for hun har lyst hår og stæren fløjter, så det er en lyst. I udtalen med kort [ø] er der sammenfald mellem ord som lykke, løkke og tynde, tønde.

Annonce

I ord fra engelsk udtales y som [i], fx hobby, whisky, eller som [ɑj], fx bypassoperation, butterfly; i forlyd dog som [j], fx yankee.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker, Chr. Gorm Tortzen: Y, y i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183401