Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

V, v

Oprindelige forfattere AKark og CGTor Seneste forfatter Redaktionen

V, v, 22. bogstav i alfabetet. V betegner på dansk og de fleste europæiske sprog lyden [v], på tysk dog [f]. Som romertal betegner V 5. Om udviklingen af det latinske bogstav V, se U, u.

Udtale

I dansk udtales v som en stemt labiodental frikativ [v] eller som halvvokalen [w]. Udtalen [v] bruges i forlyd, fx vand, bevæbne, kvinde, skvulpe. Når v står som anden del af en diftong, er udtalen [w], fx rav, sove, tvivle. Udtalen [w] er også almindelig i udlyd efter r, fx arv, hverv, kurv, torv. Et slutstillet v er i enkelte ord oftest stumt efter l, fx halv. I nogle tyske og nederlandske låneord udtales v som [f], fx von og van.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker, Chr. Gorm Tortzen: V, v i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177821