Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tegnsætning

Oprindelig forfatter ND-N Seneste forfatter Redaktionen

tegnsætning, skriftligt markeringssystem, der primært tjener til at vise, hvordan en tekst er opbygget af informationsblokke. Tegnene står som oftest sidst i den enkelte blok.

Ikke alle skriftsystemer anvender tegnsætning i denne forstand; det er således karakteristisk for tidlige skriftsystemer, at de ikke har et udviklet tegnsætningssystem. I fx runeindskrifter finder man sommetider en markering af ordmellemrum, men ikke andre tegn. I thaiskriften og andre beslægtede skriftsystemer skrives ofte lange passager af ord i en kontinuerlig række uden nogen tegnsætning.

Tegnsætning kendes tidligst fra middelalderens håndskrifter. Med bogtrykkerkunstens gennembrud fulgte et behov for standardisering, ikke alene af skriftformer, men også af tegnsætning, jf. bl.a. værker fra Christiern Pedersens trykkeri fra 1530'erne. De første officielle tegnsætningsregler for dansk står i Saabys Retskrivningsordbog fra 1918 (7. udgave). Heri gives der valgfrihed mellem pausekomma og grammatisk komma, og der opstilles regler for det sidstnævnte, der stort set svarer til dem, der gælder for det traditionelle komma i dag.

Annonce

Brug af tegnsætning
  • Hvis alene talesprogets vokaler og konsonanter blev gengivet i skriften, dvs. hvis der ikke blev skrevet andet end en kontinuerlig sekvens af bogstaver, ville en tekst være meget svær at læse, således fx

    Hvadskalmanstilleophvismanmeneratdansktaberterræn
    kanmangørenogetibestræbelsenpåatstyrkefagetkanman
    fxgivedetfleretimer.

    Først når der indsættes tegn, herunder blanktegn, dvs. mellemrum, bliver dette til at forstå:

    Hvad skal man stille op? Hvis man mener, at dansk taber terræn, kan man gøre noget: I bestræbelsen på at styrke faget, kan man fx give det flere timer.

    Med en anden tegnsætning ændres tekstens betydning:

    Hvad skal man stille op, hvis man mener, at dansk taber terræn? Kan man gøre noget i bestræbelsen på at styrke faget? Kan man fx give det flere timer?

Tegnsætning repræsenterer i vid udstrækning et forsøg på at udtrykke forhold, der i det talte sprog signaleres med prosodi, dvs. med tonegang, pause, tryk, rytme og tempo. I mange sprog tilkendegives spørgsmål, der skal besvares med ja eller nej, med en særlig tonegang, oftest tonestigning, enten alene eller i samspil med ordstilling. I engelsk bruges tonestigning i såvel He doesn't respect me? som Doesn't he respect me? Spørgsmålstegn svarer altså her til et bestemt toneforløb. Udråbstegn modsvarer typisk kraftigt tryk og tonefald, fx sikken en idiot!, punktum en pause, og semikolon en kort pause. Der sættes dog også tegn, som intet har med prosodi at gøre, i dansk fx apostrof, punktum ved forkortelse og komma i decimaltal.

Den nye kommatering
Den nye danske kommatering ligger tæt op ad den, der bruges i engelsk, de romanske sprog, svensk og især norsk. Den traditionelle kommatering er beslægtet med den, der anvendes i tysk og i de slaviske sprog. Forskellen mellem de to systemer vedrører primært komma eller ej foran en ledsætning.
engelskhe hopes that she will leave soon
franskil espère qu’elle partira bientôt
spanskespera que pronto se marche
dansk (ny kommatering)han håber at hun snart rejser
dansk (trad. kommatering)han håber, at hun snart rejser
tysker hofft, dass sie bald abreist
tjekkiskon doufá, že ona brzy odestuje

De tegn, der indgår i tegnsætning, kan opdeles i betydningstegn og adskillelsestegn. Betydning angives af spørgsmålstegn, der markerer, at noget er ment som et direkte spørgsmål, og udråbstegn, der normalt signalerer et følelsesudbrud. Adskillelsestegn omfatter punktum, semikolon, kolon, komma, blanktegn, tankestreg, parentes, anførselstegn og apostrof. Tankestreg og parentes bruges som alternativ til komma. Adskillelse ved apostrof foreligger fx i se de ø'er over for se de øer, mens anførselstegn adskiller replikker fra det foranstående og efterfølgende. Bindestreg har forbindende funktion, men når den bruges til at lette forståelsen af lange sammensætninger, fx likviditets-vanskeligheder, er også den et adskillelsestegn.

Dansk Sprognævns begrundelse for i Retskrivningsordbogen, 2. udgave (1996) at indføre og anbefale det nye komma er, at det resulterer i en mere hensigtsmæssig opdeling af tekster i informationsblokke end det traditionelle. Nyt komma blev formelt afskaffet i 2004, men reelt findes det fortsat som alternativ til traditionelt komma, idet det er valgfrit at sætte komma foran ledsætning - såkaldt startkomma; se også komma og kommatering.

I mange sprog bruges bogstavtegn eller diakritiske tegn, dvs. accenter, cediller, tilder osv., til at angive udtale, tryk, særlige skriftforhold mv., jf. fr. été 'sommer', père 'far', août 'august' og façade 'forside' samt sp. mañana 'i morgen' og ángel 'engel'.

En særlig form for tegnsætning finder man i den emotive brug af smileys i elektronisk post. Se også retskrivning og skrift.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Davidsen-Nielsen: tegnsætning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170364