Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

O, o

Oprindelige forfattere AKark og CGTor Seneste forfatter Evang

O, o, 15. bogstav i alfabetet. Romerne overtog tegnet O med lydværdi som både kort og langt [o] fra det græske bogstav O, omikron, der stammer fra det fønikiske ayn.

Udtale

I dansk udtales o dels som en halvhøj rundet bagtungevokal [o], dels som en af de lavere bagtungevokaler [ɔ] eller [ɒ], dels som den lave midttungevokal [ʌ]; de tre sidstnævnte udtaler falder sammen med udtaler af bogstavet å.

O udtales som langt [o] i fx bolig, skole, mode og som kort [o] i fx bopæl, storby, foto. Som langt [ɔ] udtales bogstavet dels i otte, dels foran g og v i nogle ord, fx bog, koge, love, vove; som kort [ɔ] foran m, nd og s i fx bombe, ond, hos. Udtalen [ʌ] er kort, fx i komme, lokke, op, tosset, mens [ɒ] kan være lang svarende til skrevet or, fx i borte, kors, orke.

Annonce

Variationsbredden mellem skrift og udtale medfører sammenfald, jf. mos udtalt [moʔs] om noget moset, fx kartoffelmos, og [mɔs] om en plante, mens kost udtalt [kɔsd] er et fejeredskab og [kʌsd] mad.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker, Chr. Gorm Tortzen: O, o i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134015