Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

N, n

Oprindelige forfattere AKark og CGTor Seneste forfatter Evang

N, n, 14. bogstav i alfabetet. Romerne overtog bogstavet N med lydværdien [n] fra det græske N, ν, som igen stammer fra det fønikiske nun. Grammatisk anvendes n som forkortelse for neutrum 'intetkøn', og det indgår i initialord som NB for notabene 'bemærk' og NN for nomen nescio om ukendt person 'jeg kender ikke navnet'.

Udtale

I dansk udtales n i almindelighed som en stemt alveolær nasal [n], fx ny, vænne, sand.

Det gælder også i sammensætninger som ankomme, hengå; men i forbindelsen nk udtales n ellers som en stemt velær nasal [ŋ] foran k, fx tanke [ˈtɑŋgə], mens ng i udlyd udtales [ŋ], fx tange [ˈtɑŋə]. I nogle fremmedord, hvor n og g hører til hver sin stavelse, udtales ng dog som [ŋg], fx tanga, bingo. I adskillige ord af fransk oprindelse udtales n som [ŋ], fx chance, engagement, bassin, facon, terræn, ng som [ŋɕ], fx orange, og gn som [nj], fx kampagne. Lyden n kan danne stavelse, fx [ˈsuldn̩] sulten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker, Chr. Gorm Tortzen: N, n i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129652