• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kommatering

Oprindelige forfattere EHan og JL Seneste forfatter KBcke

kommatering, brug af tegnet komma. Der findes to grundprincipper for brugen af komma: en logisk-semantisk kommatering, som bruges i de fleste vesteuropæiske sprog, fx engelsk, svensk, fransk og spansk, og en grammatisk kommatering, som bruges i tysk og de slaviske sprog samt finsk. I dansk har kommateringen traditionelt været grammatisk, mens systemer som det tidligere pausekomma og kommatering uden startkomma er baseret på det logisk-semantiske princip.

I den logisk-semantiske kommatering har kommaet den opgave at markere små betydningsafsnit i en tekst. Punktum afgrænser større afsnit af teksten, semikolon og komma mindre afsnit inden for et punktumafsnit. Det logisk-semantiske komma er således en markering af tekstens indholdsmæssige opbygning, ligesom de andre tegn: punktum, semikolon, spørgsmålstegn, tankestreg mv. Alle disse tegn svarer til talesprogets indholdsmarkeringer ved hjælp af bl.a. rytme, tonegang, pauser, tempo og styrke. Reglerne for det logisk-semantiske komma tillader en vis individuel og genremæssig variation, på samme måde som der er variationsmuligheder mht. de andre tegn.

Den grammatiske kommaterings hovedprincip er, at kommaet bruges til at afgrænse grammatisk definerede sætninger, først og fremmest ledsætninger, hvor der ikke står et andet interpunktionstegn. Dette komma sættes altså som hovedregel efter et rent mekanisk princip uden hensyn til det indholdsmæssige i teksten, og det er derfor et tegn, som er principielt forskelligt fra de andre tegn. Det grammatiske princip er imidlertid ikke gennemført, idet de grammatiske regler krydses af regler, som er identiske med reglerne for den logisk-semantiske kommatering; det gælder fx komma ved opremsninger, parentetiske indskud, fremhævelser og apposition. En tekst, der kommateres grammatisk, vil normalt indeholde lidt over dobbelt så mange kommaer som samme tekst med logisk-semantisk kommatering.

Annonce

Den logisk-semantiske kommatering er det ældste princip. Oldtidens og middelalderens håndskrifter var først og fremmest beregnet til højtlæsning, og tegnsætningen, også kommaet, tjente som støtte for oplæseren ved at markere pauser, intonation, tempo, styrke mv. Omkring midten af 1500-t. opstod i det tysksprogede område det grammatiske komma, og med bogtrykkerkunsten kom det også til Danmark, hvor det hurtigt blev det dominerende.

Fra ca. 1700 har trykte skrifter på dansk en kommatering, som i de fleste henseender svarer til den moderne grammatiske kommatering. I dansk var begge systemer anerkendt og tilladt, lige fra de første officielle regler for kommatering blev fastsat i 7. udgave af Dansk Retskrivningsordbog 1918. Grammatisk komma har dog altid været mest udbredt, og det der langt op i tiden alene blev undervist i. Logisk-semantisk komma, der giver større mulighed for variation og personligt præg, har gennem tiden været foretrukket af mange skønlitterære forfattere og andre sprogligt meget bevidste skribenter.

Med andenudgaven af Retskrivningsordbogen af 1996 afskaffedes pausekommaet og blev afløst af nyt komma; et logisk-semantisk komma, som følger helt faste regler og derved svarer til den kommatering, der bruges i norsk. Begrundelsen var, at undersøgelser havde vist, at kun meget få danskere faktisk behersker den grammatiske kommatering. Det nye komma skulle imødegå mange traditionelle kommafejl ved i højere grad at være i overensstemmelse med sprogets grammatiske og indholdsmæssige bygning.

I 2003 fik Dansk Sprognævn ministerielt tilsagn om fremover at kunne operere med kun ét kommasystem, som til gengæld tillader valgfrihed mht. brug af startkomma, dvs. komma foran ledsætning. Som med nyt komma kan man altså vælge, om man fx vil skrive "han mente trods alt, hvad han sagde" eller "han mente trods alt hvad han sagde". Man kan skrive "Jeg bliver glad, hvis du kommer med" eller "jeg bliver glad hvis du kommer med". Men hvis ledsætningen kommer først, skal der sættes komma: "Hvis du kommer med, bliver jeg glad".

Dansk Sprognævn anbefaler at man undlader at sætte startkomma. Dette initiativ har i en periode skabt ro om kommateringen; betegnelsen 'nyt komma' er afskaffet. Men det har ikke ændret den sproglige virkelighed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hansen, Jørn Lund: kommatering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108434