Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P, p

Oprindelige forfattere AKark og CGTor Seneste forfatter Redaktionen

P, p, 16. bogstav i alfabetet. Romerne overtog tegnet P med lydværdien [p] fra vestgræsk, hvor det havde formen 420078.301.jpg. Tegnet stammer som det græske bogstav pi, Π, fra det fønikiske bogstav pe. P indgår i en række forkortelser, fx p. for pagina 'side', p.a. for pro anno 'om året', p.m. for post meridiem 'efter middag', p.p. for port payé 'porto betalt', PS for post scriptum 'efterskrift', p.t. for pro tempore 'for tiden' samt P for navnet Publius.

Udtale

I dansk udtales p som en ustemt, bilabial klusil. I ren forlyd, dvs. i begyndelsen af en stavelse, dog som et postaspireret [p], fx pige, pryd, kaput, tulipan. I alle andre stillinger er udtalen et uaspireret [b], således i dækket forlyd, fx spild, sprede, efter konsonant, fx hvalp, skorpe, læspe, efter vokal i udlyd, fx op, ketchup, og i indlyd, fx type, discipel. Der er sammenfald i udtalen af lap og lab, rippe og ribbe, moppe og mobbe. I forbindelsen ps i forlyd er p stumt i de fleste ord, fx pseudonym, psykologisk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker, Chr. Gorm Tortzen: P, p i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137423