Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Å, å

Oprindelige forfattere Brink og POJa Seneste forfatter Redaktionen

Å, å, 29. bogstav i alfabetet med lydværdien [ɔ]; indført ved retskrivningsreformen i 1948 i stedet for skriveformen Aa, aa; se retskrivning.

Digrafen betegnede oprindelig [a:], men fra 1200-t. [ɔ]. Bogstavformen Å, å, kaldet bolle-å, opstod i svensk håndskrift i 1400-t. som en sammenskrivning af a og o med en lydværdi først svarende til diftongen, senere til [ɔ]. Mange danske sprogforskere har siden 1700-t. foreslået bolle-å indført i Danmark og Norge, og blandt skandinavister og i højskolekredse er det brugt fra midten af 1800-t. Norge indførte officielt bogstavet i 1917, mens flere forsøg i mellemkrigstidens Danmark blev bremset.

Efter 1948 måtte Aa, aa dog fortsat bruges i personnavne, fx Ågård eller Aagaard, mens alle stednavne skulle ændres, fx Aalborg til Ålborg. Beslutningen vakte visse steder stor modstand, og det blev derfor i 1984 muligt for kommunale myndigheder at skrive aa i lokale stednavne, selvom den officielle retskrivning bevarede å.

Annonce

Reformen var længe om at trænge igennem; bl.a. fortsatte flere aviser helt op i 1960'erne af tekniske og ideologiske årsager med at skrive aa. Også Dansk Sprogværn agiterede for den gamle stavemåde med bl.a. rimet "Byens navn er Aabenraa / uden svenske boller paa" på klistermærker og plakater i 1959. De fleste personnavne skrives i nutiden stadig med aa.

Selvom det ifølge Retskrivningsordbogen altid er korrekt at skrive danske stednavne med å, har flere byer benyttet sig af de lempede regler fra 1984 og anvender aa i de lokale stednavne, således fx Faaborg, Grenaa og Aabenraa. Senest vedtog byrådet i Århus, at byen fra 2011 igen skulle hedde Aarhus for at gavne byens internationale profil. Hovedargumentet var, at tegnet å ikke findes i de fleste internationale tegnsæt og derfor besværliggør byens tilstedeværelse på internettet.

Placeringen af aa/å i alfabetet lå i starten ikke fast. I de ældste retskrivningsordbøger, Badens Dansk ortografisk Ordbog (1799), Molbechs Haandordbog (1813) og Molbechs Dansk Ordbog (1833, 1859), havde bogstavet ingen selvstændig plads, men stod under a, og i Dansk Retskrivnings-Ordbog (1870) var bogstavet placeret mellem y og æ. I førsteudgaven af Nudansk Ordbog (1953) stod å som selvstændigt bogstav før a. Bolle-å'ets placering som sidste bogstav i alfabetrækken blev først endeligt afgjort med Retskrivningsordbogen af 1955.

Udtale

I dansk udtales å enten som en halvlav central bagtungevokal [ɔ], som en lav rundet bagtungevokal [ɒ] eller som en lav midttungevokal [ʌ]. Udtalen af de to bagtungevokaler kan være lang, fx åben, mål, , , eller kort som i gå på pension; [ɒ], der repræsenterer bogstavforbindelsen år, udtales langt i fx år, hård og tåre og kort i fx århundrede, hårdtpumpet og udtrykket en tår vand. Midttungevokalen [ʌ] er altid kort; den forekommer i fx blålys, rådden, måltid, hånd og måtte.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Brink, Poul Ole Jastrup: Å, å i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31147