-torp

-torp er det hyppigst brugte efterled i ældre danske bebyggelsesnavne. Betydningen af ordet thorp er 'udflytterbebyggelse', og bebyggelser med torp-navne ligger ofte perifert i et sogn i forhold til en ældre, centralt placeret bebyggelse.

Efterleddet, der i dag oftest har formerne -trup, -drup og -rup, bestemt af forleddets udlyd, forekommer også usammensat som bl.a. Tor(u)p, Torpe, Tarp og Terp.

Stednavnetypen menes at være kommet til Norden fra Tyskland, jf. tysk Dorf ('landsby'), gennem Sønderjylland, hvor navnene synes at være ældst.

Den største forledsgruppe er personnavne, ofte af samme type som i vikingetidens runeindskrifter, fx Thorsten i Tostrup, Bjørn i Bjerndrup og Bjødstrup, gammeldansk Bōsi i Boserup og Båstrup, Ebbe i Ebberup.

Andre personnavne er først indlånt med kristendommen, fx Niels i Nielstrup og Peter i Pederstrup. Som forled kan bl.a. også indgå ord for terræn, fx dal i Dollerup og sø i Sørup, for jordbund, fx muld i Mullerup og Mollerup og ler i Lerup og Lerdrup, for bevoksning, fx skov i Skårup og eg eller glda. ēki 'egebevoksning' i Egerup, og for kulturfænomener, fx kirke i Kirkerup og mølle i Møllerup og Møldrup.

Personnavnene og udbredelsen i Danelagen og Normandiet daterer størstedelen af stednavnene med dette efterled til vikingetiden, men de kristne elementer viser, at typen også var produktiv i 1100-1200-tallet.