-Løse, endelse i danske stednavne, egentlig to ord, 1) 'uden, manglende', afledt af løs, jf. opr. spottenavne som Sengeløse (stedet 'uden seng'), og Særløse (stedet 'uden særk') med tidligste skriftlige overlevering fra 1100-1200-t., 2) 'lysning, åben plads', sandsynligvis beslægtet med lys. Forleddene er aldrig personnavne og ofte dunkle; dog ses en del gamle ånavne, fx Hvatn i Vanløse, Ger i Gørløse og Skut i Skuderløse, sønavne som Ugge i Uggeløse og Baghe i Bavelse, ord for jordbund, fx Grandløse og Merløse, hvor begge forled betyder 'grus', samt for terræn, fx slag 'sænkning' i Slagelse, hvor efterleddet har den nyere form -else. Navne på -løse med betydning 2 er blandt de ældste bebyggelsesnavne i Danmark, idet mange må dateres til de første århundreder efter Kristi fødsel. Da der ikke er danske navne af denne type i Danelagen i England, må endelsen være blevet uproduktiv før vikingetiden.