Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

-inge

Oprindelig forfatter JKoS Seneste forfatter Redaktionen

-inge, -ing, endelse i danske stednavne, i Jylland som regel -ing. Endelsen, der i ældre tid også kunne have formen -ung(e), dækker over forskellige navnetyper: 1) Ord på -ing/-ung brugt som navne, fx Grønning 'græsbevokset plads' og Rødding 'rydning'. 2) Oprindelige sø- og ånavne på -ing/-ung, fx Hassing 'den grå' ved Ovesø i Thy, oprindelig vel navn på søen, og Kolding 'den kolde', snarest det oprindelige navn på Kolding Å. 3) Dannelser på -inge/-unge, som angiver stedet for en forekomst eller evt. indbyggere, fx Klinting(e) på Als 'stedet ved klinten' eller 'byen, hvor folk ved klinten bor' og Kettinge 'stedet med (mange) katte' eller 'byen, hvor kettingerne, de fra stedet med katte, bor'. 4) Bynavne i gen. plur. på -inga/-unga, fx Varming 'varmingernes (by)', dvs. 'byen, hvor folk fra Varmhøj bor'.

De ældste af bebyggelsesnavnene på -inge må gå tilbage til vor tidsregnings begyndelse, men den typologisk uensartede navnegruppe er i øvrigt vanskelig at datere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Kousgård Sørensen: -inge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97832