• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

-borg

Oprindelig forfatter JKoS Seneste forfatter JKoS

-borg, endelse i danske stednavne. Ordets oprindelige betydning 'bakke' er især kendt fra vestjyske landsbynavne fra perioden før vikingetiden, fx Tjæreborg og Ulfborg. Den nuværende betydning 'befæstet anlæg' findes i en del middelalderlige bebyggelsesnavne, blandt andet i købstadnavne som Kalundborg og Fåborg. Endelsen bruges senere i navne på ikke-befæstede herregårde, fx Wedellsborg, og især fra 1600-t. i spottende navne på gårde og huse, fx Pjaltenborg og Pindborg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Kousgård Sørensen: -borg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49730