Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

-bølle

Oprindelig forfatter JKoS Seneste forfatter Redaktionen

-bølle, i Jylland -bøl, endelse i danske stednavne. Ordet er beslægtet med verbet at bo. Endelsen betegner bebyggelse, oftest 'landsby', sjældnere 'enkeltgård'.

Navnene er udbredt i det sydlige Danmark og især hyppige på Langeland og i dele af Sønderjylland. Også i Nordvestjylland (Thy, Hanherred) findes en række navne på -bølle.

De fleste er dannet i ældre middelalder, nogle af de langelandske dog formentlig i vikingetiden.

Annonce

De fleste forled er personnavne, Tullebølle, Knudsbøl, undertiden tilnavne med karakter af øgenavne, fx Påbøl, af 'påfugl' og Dybbøl, af dytte 'prop'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Kousgård Sørensen: -bølle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53058