Victor, (lat. 'sejrherre'), Viktor, drengenavn. Brugt som tilnavn til den genopstandne Jesus i betydningen 'sejrherre over døden'. Victor er også brugt som pavenavn, og det kendes i Danmark fra 1700-tallet. Det var almindeligt i hele 1900-tallet, men var særlig populært omkring 1900, hvor formen Viktor var dominerende. Efter en lidt svagere periode i tiden efter 1930 blev navnet populært igen fra 1990'erne, men denne gang hovedsagelig i formen Victor. I 2012 var navnet Victor det tredjemest anvendte til nyfødte drenge. I 2024 bar 11.103 danskere Victor som første fornavn, mens varianten Viktor blev båret af 5.684.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.