Bent, (af lat. benedictus 'velsignet'), helgennavn, efter Benedikt af Nursia, stifter af benediktinerordenen. Navnet Bent har været kendt i Danmark siden slutningen af 1000-tallet. Navnet staves også Bendt, jf. Sankt Bendts Kirke i Ringsted. Større udbredelse har navnet først fået i moderne tid.

I 2024 bar 16.893 danskere Bent som første fornavn, mens varianten Bendt blev båret af 758 danskere. Navnedag 21. marts.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig