Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vælsk

Oprindelig forfatter JChr Seneste forfatter Redaktionen

vælsk, valsk, fællesgermansk betegnelse for "fremmede" folk, sprog og kulturer i egne, som grænsede op til germanske områder; derfor ofte med betydningen romansk, fransk, italiensk, jf. navnet for det fransktalende Belgien, la Wallonie.

Oprindelig har urgermansk *walha- måske gengivet keltiskVolcae, en stamme, som for ca. 2000 år siden holdt til i Mellemtyskland. Ordet brugtes fra ca. 500 e.Kr. af angelsakserne om kelterne i Britannien, jf. Wales og Welsh, svarende til tysk welsch.

I nogle, især sydslaviske, sprog indlåntes ordet fra germansk, jf. folkebetegnelsen vlach om aromunere og regionen Valakiet i Sydrumænien.

Annonce

I dansk indgår ordet i fx valnød. Se også kaudervælsk og rotvælsk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johnny Christensen: vælsk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181503