Al- er den bestemte artikel i arabisk. Den bruges ved person- og stednavne, bogtitler og lignende. I trykte værker skal opslagsord med denne artikel findes under næstfølgende ord, således fx Bahrains hovedstad al-Manama under Manama.

I talesprog assimileres al- med alle efterfølgende dentaler (fx t, d, n), men skrives altid al- i arabisk retskrivning. Derfor bliver assimilationen ofte ikke markeret i europæisk transskription, hvor al- undertiden også skrives el-.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig