Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

talord

Oprindelig forfatter AKark Seneste forfatter Redaktionen

talord, numeralier, ordklasse, der betegner hele størrelser i talrækken. Talordene kan opdeles i mængdetal eller kardinaltal, fx tre, seksten, og ordenstal eller ordinaltal, fx tredje, sekstende.

Talord anvendes typisk attributivt, fx fem børn, det femte barn, men mangler adjektivernes beskrivende indhold; brugt substantivisk kan talord optræde i genitiv, fx alle fems ønsker, den femtes ønsker.

Mængdetal

Mængdetal er med enkelte undtagelser ubøjelige. Fx har kun talordet for 1 genusbøjning i dansk: én — ét; det samme gælder fr. un — une, mens tysk også har kasusbøjning, jf. es gibt nur einen Ausweg 'der er kun én udvej', hvor einen er akkusativ maskulinum.

Annonce

I de indoeuropæiske sprog er næsten alle ord for tal over 10 dannet af ordene for 1-9 plus en afledning af ordet for 10, fx da. femten, eng. fifteen og ty. fünfzehn; det gælder også fr. quinze af lat. quindecim, jf. quinque '5' og decem '10'. Samme princip følger sv. femti(o) '50', eng. fifty, ty. fünfzig osv. Etymologisk hører også de danske talord tyve, tredive og fyrretyve til dette system, mens de fortsatte titalsord fra femti til niti fra ca. 1300 er fortrængt af en snesetælling: Halvtredsindstyve er "halvtredje sinde tyve", dvs. 21/2 gange 20, tresindstyve er "tre sinde tyve", dvs. 3 gange 20, osv. I de næsten enerådende kortformer halvtreds, tres osv. er sammenhængen udvisket. De gamle titalsord, som også er svenske og norske, kom efter møntreformen i 1875 i brug på checks o.l.

I sammensatte talord kan leddenes rækkefølge være lig med taltegnenes, altså tier før ener, jf. sv. sexti(o)fem og eng. sixty-five '65', eller den kan være omvendt som da. femogtres og ty. fünfundsechzig eller have begge former, jf. no. femogseksti og sekstifem. På checks mv. benyttes også i dansk typen sekstifem.

Ordenstal

Ordenstal er taladjektiver, som dannes af mængdetal, i dansk ved tilføjelse af -te eller -ende, jf. femte, tiende. Uregelmæssige afledninger er tredje og fjerde, mens første er et ubeslægtet adjektiv, og anden et pronomen. Sammensatte ordenstal følger samme principper som mængdetal, fx sv. tretti(o)femte over for da. femogtredivte.

Se også talsystemer.

Talord

Talord er ofte meget gamle og afspejler dermed et talbegreb, der er primitivt i forhold til det matematiske. Et meget lille antal af ting kan umiddelbart overskues "individualiseret", mens man er nødt til at tælle sig igennem større mængder. Derfor kan især talordene for 1-4 være af en særlig art; på det indoeuropæiske grundsprog blev de fx bøjet som nominer, mens talordene for 5-10 var ubøjelige. For 1 og 2 forekommer der ofte ord, som oprindelig har en mere specifik betydning, idet begreber som 'eksistens', 'dualitet' og 'par' her kan spille ind.

Brugen af talord optræder i mange funktioner, fx knyttet til religion og kalendervæsen eller til handel; man kan tælle i remseform, nævne ting ved deres plads i rækken eller udtrykke et samlet antal. Talord afspejler ofte selve måden, man har talt på, fx på fingre og tæer, som det ses i grønlandsk:

5tallimat, jf. taleq 'arm', dvs. hele første hånd er talt
6arfinillit, jf. arfak 'håndkant', dvs. der skiftes til anden hånd
10qulit 'toppene', dvs. alle fingre er talt
11isikkanillit, jf. isigak 'fod', dvs. der tælles videre på foden

Pga. økonomisk eller anden dominans kan en bestemt kulturs talord brede sig langt uden for det område, hvor sproget tales; det gælder bl.a. de kinesiske talord. I nogle sprog bruges oprindelige og indlånte talord side om side, blot anvendt i forskellige situationer, fx hjemlig over for udadvendt. En række talord kan også kombineres med en anden som i grønlandsk, hvor man ofte bruger låneord fra dansk for højere tal, som det er omstændeligt at udtrykke med de grønlandske talord.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker: talord i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169589