Sætningsskema, feltskema, metode til beskrivelse af rækkefølgen af sætningsled (subjekt, objekt, verbal, adverbial, konjunktional) i en sætning ved hjælp af et skema med et fast antal felter: forbinderfelt, forfelt, centralfelt og slutfelt; de tre sidstnævnte kaldes også hhv. fundamentfelt, neksusfelt og indholdsfelt. Sætningsskemaet blev udviklet af Paul Diderichsen i 1940'erne. Det er velegnet til dansk, fordi dansk har en relativt fast ledrækkefølge (topologi). Se dansk sprog (syntaks).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.