Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rektion

Oprindelig forfatter ES-H Seneste forfatter Redaktionen

rektion, (af lat. rectio 'styrelse', af regere 'styre, lede'), grammatisk betegnelse for det styringsprincip, at et ord i sine omgivelser kræver tilstedeværelsen af et eller flere ord af en anden klasse end det selv eller med andre egenskaber, end det selv har, og fx dikterer dette eller disse ords form. Der er bl.a. rektion, når en præposition efter sig kræver et substantiv i en bestemt kasus, fx på tysk mit med dativ i mit dem Vater 'med faderen'. Rektion afviger derved fra kongruens, som er et krav om ensartethed mellem flere størrelser, jf. et stort hus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ebbe Spang-Hanssen: rektion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149984