Person, (af lat. persona), grammatisk kategori, som angiver den rolle, et menneske, et dyr eller en ting spiller i meddelelsessituationen; på de fleste sprog udtrykt ved pronominer som jeg, du, han og hun og ofte ledsaget af særlige verbalendelser. Den person, der taler, benævnes 1. person (jeg), den person, der tales til, 2. person (du), og den, der tales om, 3. person (han, hun, den og det). Alle sprog synes at have sådanne særlige betegnelser for 1. og 2. person, mens 3. person må defineres negativt som hverken 1. eller 2. person. 1. person flertal (vi) er ikke et flertal i normal forstand, men indbefatter den talende. Nogle sprog skelner mellem et såkaldt inklusivt vi, der indbefatter den, man taler til, og et eksklusivt, der udelukker 2. person. Også ved 2. person flertal kan afgrænsningen være forskellig.