nominalisering | lex.dk – Den Store Danske

Nominalisering er en grammatisk betegnelse for dannelse af substantiver især af verber, fx spisning, opfindelse, råberi, og ud fra adjektiver, fx dumhed, sødme, intensitet, samt for dannelse af andre helheder, der har nominale egenskaber (se nomen), dvs. kan fungere som bl.a. subjekt eller objekt, fx infinitiv med at: at synge, at give naboen et brev.

Faktaboks

Etymologi: Ordet nominalisering er via verbet nominalisere afledt af nominal som kommer af latin nōminālis 'vedrørende navne', af nomen 'navn'.

Der skelnes mellem morfologisk og syntaktisk nominalisering. Inden for morfologisk nominalisering kan man skelne mellem nominalisering ved orddannelse, hvor der dannes nye substantiver fx ud fra et verbum (spise > spisning), og nominalisering ved bøjning, hvor eksempelvis et verbum sættes i en bestemt bøjningsform, der giver verbet funktion som et substantiv, fx engelsk gerundium med endelsen -ing (stroll 'slentre', strolling '(det) at slentre').

Ved syntaktisk nominalisering får et ord eller en helhed af flere ord nominal funktion (dvs. fungerer som nominal, fx subjekt eller objekt) gennem den sammenhæng, de indgår i, eller ved hjælp af særlige ord, der markerer nominal funktion. Syntaktisk nominalisering af verber i dansk sker, når infinitivformen kombineret med at bruges som nominalt led, fx som objekt i jeg elsker at synge.

Nominalisering af verber

Morfologisk dannelse af nye substantiver gennem afledning fra andre ordklasser kaldes leksikalsk nominalisering. Et substantiv afledt fra et verbum kaldes et verbalsubstantiv, og der skelnes mellem nomen actionis og nomen agentis. Et nomen actionis betegner den handling, som udtrykkes af verbet, fx demonstration, læsning, mens et nomen agentis betegner den, der udfører handlingen, fx demonstrant, læser. Et substantiv afledt af et verbum kan også betegne resultatet af handlingen, fx opfindelse, indretning, eller stedet, hvor handlingen foregår, fx bageri.

Morfologisk nominalisering af verber kan ske ved afledning med et suffiks, i dansk bl.a. -ing eller -ning (cykling, roning), -else (undersøgelse), -ant (kontrollant) og -er (roer). Desuden dannes nomen actionis ofte ved rodafledning, hvor substantivet dannes uden tilføjelse af et suffix, fx spil, løb, skrig.

Syntaktisk nominalisering, som fx den danske brug af at-infinitiv som nominalt led, giver mulighed for at sætningsled, der hører til verbet, kan indgå i den samlede helhed, som har nominal funktion. Således er det verbet sende og dette verbums objekt et brev og adverbial til udlandet, der tilsammen udgør subjektet i sætningen at sende et brev til udlandet er altid spændende.

Leksikalsk nominalisering, nomen actionis	Leksikalsk nominalisering, nomen agentis	Syntaktisk nominalisering, at-infinitiv
Spil er farligt	En spiller kan skiftes ud	At spille fodbold er sjovt
Sådan har det været siden skabelsen	Hun var skaber af de bedste kreationer	Lad være at skabe uro
Fabrikation af våben holdes nede	Send varen tilbage til fabrikanten	Pas på med at fabrikere lystløgne

Nominalisering af adjektiver og andre ordklasser

Ved morfologisk nominalisering af adjektiver dannes typisk substantiver, der betegner den egenskab, som udtrykkes af adjektivet, fx lethed 'den egenskab at være let', sødme 'den egenskab at være sød'. Substantiver afledt med suffikset -hed kan dog også betegne handlinger, som har den egenskab, der udtrykkes af adjektivet, fx dumhed, grovhed, venlighed.

Brugen af adjektiver i nominalhypotagmer uden et substantiv, fx de unge, den mindste, kan betragtes som syntaktisk nominalisering af adjektiver.

Nominalisering af ord fra andre ordklasser end verber og adjektiver er mindre almindeligt. Talord kan nominaliseres for at betegne noget, der er karakteriseret ved det pågældende tal, fx dansk treer, tyver, 52'er, og visse adverbier indgår i nominaliseringer, fx dansk nederen 'nedtrykt sindstilstand; noget der vækker skuffelse eller ubehag' af retningsadverbiet ned, og engelsk outing 'udflugt, afsløring af homoseksuel' af retningsadverbiet out 'ud'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Morfologi og syntaks

Peter Juul Nielsen

Lektor, ph.d., Syddansk Universitet