Nominalisering er en grammatisk betegnelse for dannelse af substantiver især af verber, fx spisning, opfindelse, råberi, og ud fra adjektiver, fx dumhed, sødme, intensitet, samt for dannelse af andre helheder, der har nominale egenskaber (se nomen), dvs. kan fungere som bl.a. subjekt eller objekt, fx infinitiv med at: at synge, at give naboen et brev.
Der skelnes mellem morfologisk og syntaktisk nominalisering. Inden for morfologisk nominalisering kan man skelne mellem nominalisering ved orddannelse, hvor der dannes nye substantiver fx ud fra et verbum (spise > spisning), og nominalisering ved bøjning, hvor eksempelvis et verbum sættes i en bestemt bøjningsform, der giver verbet funktion som et substantiv, fx engelsk gerundium med endelsen -ing (stroll 'slentre', strolling '(det) at slentre').
Ved syntaktisk nominalisering får et ord eller en helhed af flere ord nominal funktion (dvs. fungerer som nominal, fx subjekt eller objekt) gennem den sammenhæng, de indgår i, eller ved hjælp af særlige ord, der markerer nominal funktion. Syntaktisk nominalisering af verber i dansk sker, når infinitivformen kombineret med at bruges som nominalt led, fx som objekt i jeg elsker at synge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.