Nomen actionis er nominer, der er afledt af verber og udtrykker en verbalhandling.

Faktaboks

Etymologi

Nomen actionis er latin for 'handlingsnavn'.

På dansk dannes et nomen actionis ved tilføjelse af suffiks, fx udryddelse af udrydde, eller ved en såkaldt rodafledning, fx drab af dræbe. Som nomen actionis kan verbalhandlingen således indgå i forbindelser med verber, fx Udryddelsen af lokalbefolkningen og drabet på præsidenten kom som et chok.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig