modus (grammatisk begreb)

Modus, (lat. 'måde, mål'), grammatisk betegnelse for en verbal bøjningskategori, der udtrykker den talendes holdning til det, der siges. Verbets modi er først og fremmest indikativ eller fortællemåde, konjunktiv eller forestillende måde, optativ eller ønskemåde og imperativ eller bydemåde.

Indikativ er den neutrale, fremsættende måde, der normalt bruges til at angive faktiske forhold, mens konjunktiv udtrykker en vis usikkerhed eller et vist forbehold fra den talendes side, fx ty. indikativ: Er sagt, was er will 'han siger, hvad han vil' over for konjunktiv: Er sage, was er wolle 'han kan sige, hvad han vil'. Imperativ angiver, at den handling, der er tale om, skal opfattes som en ordre.

I nogle landes grammatiktradition betegnes infinitiv eller navnemåde, participium eller tillægsform og konditionalis eller betingeform også som modi.

Endelig bruges ordet modus af og til som synonym for modalitet om den talendes holdning til det sagte, uden at det specielt gælder verbale bøjningsformer.