Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jussiv

Oprindelig forfatter K-GP Seneste forfatter Redaktionen

jussiv, (afledn. af lat. jubere 'befale'), grammatisk udtryk, der betegner befaling, opfordring eller tilladelse; jussiv bruges i latinsk grammatik om visse anvendelser af konjunktiv, fx audiatur et altera pars 'den anden part skal også høres'. En særlig form af jussiv er hortativ konjunktiv, der især bruges om indbyrdes opfordringer i 1. pers. plur., fx laboremus pro patria 'lad os arbejde for fædrelandet'. Fra latin er betegnelsen jussiv overført til de semitiske sprog, fx arabisk, og bruges om den endelsesløse imperfektum, der betegner en mild form for befaling og kan benyttes i alle personer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-G. Prasse: jussiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102564