Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

infinitiv

Oprindelig forfatter PHard Seneste forfatter Redaktionen

infinitiv, navnemåde, verbalform, der er uden bøjning i tid, måde og person, fx (at) spise.

Infinitiv kan bruges med substantivers funktion: som subjekt og subjektsprædikativ, fx at spise er at leve, som objekt, fx han elskede at læse, og som styrelse i en præpositionsforbindelse, fx han var dygtig til at læse. Formen står derfor midtvejs mellem de centrale verbale former, fx nutid og datid, og substantiver som spisning.

Annonce

Ordet infinitiv kommer af latin modus infinitivus 'den ubestemte måde', af infinitus 'ubegrænset, ubestemt'.

Infinitiv bruges også ved sammensatte verballed, efter modalverber uden at, fx du skal spise op!, ligesom den kan være udgangspunkt for orddannelse, fx adjektiver som spiselig.

Infinitiv bruges i de fleste sprog som citatform, dvs. ordbøgers opslagsform.

Se også verbum og dansk (bøjningsforhold).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Harder: infinitiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97737