Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

imperativ

Oprindelige forfattere NHol og PHard Seneste forfatter Redaktionen

imperativ, bydemåde, verbalform, der udtrykker en handlingsanvisning, fx spis! Sætninger med verbet i imperativ har en række kendetegn til forskel fra den fremsættende hovedsætningstype, han spiser, og den spørgende, spiser han?: De vedrører ikke fakta, subjektet er oftest ikke udtrykt, og verbet har som regel en enkel form, på dansk selve stammen. Imperativ er et eksempel på sproget som direkte redskab for socialt samspil. Se også modus.

Ordet imperativ kommer af latin modus imperativus 'befalende måde', af imperare 'befale'.

Inden for moralfilosofien, fx hos Kant, skelnes ofte mellem hypotetiske og kategoriske imperativer. Hypotetiske imperativer har formen "Hvis du vil opnå x" (fx at have et æble), "skal du gøre y" (fx gå til grønthandleren); de påbyder midler til et givet mål og giver kun en grund til at handle, hvis man ønsker at opnå målet. Kategoriske imperativer har formen "Gør x"; de påbyder mål, og de giver en grund til at handle, der ikke afhænger af, hvad man ønsker. Ifølge Kant er moralske normer kategoriske imperativer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Holtug, Peter Harder: imperativ i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96665