Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gerundiv

Oprindelig forfatter MHers Seneste forfatter Redaktionen

gerundiv, (af lat. gerundivum, afledt af gerere 'udføre'), grammatisk term, der i den latinske grammatik betegner et passivt verbaladjektiv, som ofte har en modal nuance, fx quod erat demonstrandum 'hvilket skulle bevises'. Termen gérondif bruges i fransk grammatik om den adverbielle verbalform en ... -ant 'ved at ...' som i c'est en forgeant qu'on devient forgeron 'det er ved at smede, man bliver smed', dvs. 'øvelse gør mester'. Franske latingrammatikker bruger gérondif om gerundium.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Herslund: gerundiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83601