Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ergative sprog

Oprindelige forfattere MHers og ONT Seneste forfatter Redaktionen

ergative sprog, (af gr. ergates 'en, som udretter noget, arbejder'), sprog benævnt efter en kasus, ergativ, som angiver den handlende (agenten), typisk subjektet for et transitivt verbum. Denne kasus kan også have andre funktioner; på grønlandsk svarer den således til genitiv. Heroverfor står absolutiv, som er kasus ikke blot for objektet for et transitivt, men også for subjektet for et intransitivt verbum. Ergative sprog står i modsætning til nominativ-akkusativsprog som fx latin, tysk og dansk, hvor subjektet for såvel transitive som intransitive verber står i nominativ, mens objektet for transitive verber står i akkusativ.

Eksempler på udbredelse
sproglandområde
baskisk Sydvesteuropa
georgisk Kaukasus
kurdisk Mellemøsten
päri Afrika (Sudan)
tjuktjisk Sibirien
tibetansk Asien
hindi Indien
kapampanganskFilippinerne
maori New Zealand
australskAustralien
tonganskPolynesien
eskimoisk Grønland, Canada, Alaska, Sibirien
chinookNordamerika (Oregon)
mayaMellemamerika
arawakSydamerika (Venezuela, Guyana)

Ergative sprog er kendetegnet ved en række typologiske træk ved sætningens struktur, der under ét kaldes ergativitet. Disse træk er både morfologiske, syntaktiske og semantiske. Et væsentligt træk er, at objekter for transitive verber behandles som mere centrale for sætningens indhold end transitive subjekter. Den ergative sprogtype fokuserer således på en handlings sluttilstand, mens den forårsagende aktivitet nedtones. I modsætning hertil er det transitive subjekt væsentligst i nominativ-akkusativ-sprog, og der fokuseres på aktiviteten fremfor sluttilstanden.

Mange ergative sprog er blot delvis ergative, således at ergativ morfologi og syntaks er begrænset til visse verbaltider. Perfektivt aspekt, der betoner sluttilstanden, kræver således ofte ergativ kasusbrug, mens imperfektivt aspekt, der betoner aktiviteten, i nogle sprog har nominativ-akkusativ struktur; hindi er fx ergativt i perfektum, men har nominativ-akkusativ struktur i verbets andre tider. Nogle sprog, fx det australske dyirbal, har nominativt-akkusativt pronominalsystem, hvorimod substantivernes bøjningsendelser og syntaksen er ergativ. Se også diatese, kasus og transitivitet.

Annonce

Subjektets og objektets kasus i ergative og nominativ-akkusativ-sprog.
Grønlandsk, der er et ergativt sprog, er sammenholdt med tysk som eksempel på nominativ-akkusativ-sprog.
ergative sprog ergativabsolutivverbal
transitiv sætn.arnap 'kvinden'qimmeq 'hunden'takuvaa 'ser'
intransitiv sætn. qimmeq 'hunden'anivoqn 'går ud'
nominativ-akkusativ-sprog nominativakkusativverbal
transitiv sætn.die Frau 'kvinden'den Hund 'hunden'sieht 'ser'
intransitiv sætn.der Hund 'hunden' geht hinaus 'går ud'

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Herslund, Ole Nedergaard Thomsen: ergative sprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71761