Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

domænetab

Oprindelig forfatter JL Seneste forfatter Redaktionen

domænetab, i sprogvidenskaben en betegnelse for, at anvendelsen af et sprog eller en dialekt indskrænkes eller falder bort, ofte til fordel for et ekspanderende sprog. Udbredelsen af talte og skrevne rigssprog har ført til domænetab for dialekterne overalt i Norden og Europa. Domænetab kan være et stadium på vejen til egentlig sprogdød; af verdens ca. 6000 forskellige sprog menes to at forsvinde hver måned.

I en dansk sammenhæng bruges domænetab navnlig i forbindelser, hvor engelsk presser eller fortrænger dansk, fx inden for visse områder i forskning, uddannelse og erhvervsliv samt i fagterminologien. Se også sprogpolitik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Lund: domænetab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66041