Diminutiv er en afledningsform, som betegner noget, der er mindre end det, grundordet betegner, fx gæs-ling for en lille gås og gris-ling, brugt spøgefuldt om en lille gris. Diminutiver kan ofte også bruges kærligt appellerende, fx elsk-ling. Diminutiv er det modsatte af augmentativ.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet diminutiv er en afledning af latin diminuere 'mindske'.
Dansk har ikke levende diminutivendelser, der frit kan aflede nye ord, som fx tysk, der danner diminutiver ved endelserne -chen og -lein, fx Gretchen 'lille Grete'; men historisk er ord på -ling diminutiver, fx kælling som diminutiv til karl.
Latin og de romanske sprog gør udstrakt brug af diminutiver, fx typen -lus, -culus i homunculus af homo 'menneske'. Eksempel på andre diminutivformer er italiensk signorina 'frøken' af signora 'frue'.
Diminutiver er oftest afledninger af substantiver, men adjektiver kan også have diminutivendelser, fx spansk bonito 'pæn, smuk' af bueno 'god'; selv verber kan have denne afledning, fx fransk chantonner 'småsynge, nynne' af chanter 'synge'.
Historisk har oprindelige diminutiver ofte erstattet grundordet især i romanske sprog, fx fransk oreille, spansk oreja og italiensk orecchio 'øre' af latin auricula 'lille øre' af auris 'øre' samt fransk vieux, spansk viejo og italiensk vecchio 'gammel' af latin vetulus af vetus 'gammel'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.