Determinativ, (afledt af lat. determinare 'afgrænse, bestemme'), grammatisk funktion i en substantivgruppe, hvorved gruppens betydningsområde afgrænses. Som determinativ ses artikler, fx en ø, øen, og pronominer, fx denne ø, min ø. Også genitiver og mængdeangivelser kan fungere som determinativ, fx Danmarks øer, hver ø, 500 øer. Se artikel og pronomen.