Consecutio temporum, (lat. 'tidernes følge'), grammatisk betegnelse for det forhold, at et verbum i en ledsætning tillægges tempus afhængigt af tempus i den overordnede sætning uden hensyn til den virkelige tid. Consecutio temporum er udbredt på dansk, fx "jeg vidste ikke, du var syg endnu", hvor var refererer til noget nutidigt, og "man troede engang, at Solen gik rundt om Jorden", hvor gik refererer til noget altidigt. Se også tid, indirekte tale og deiksis.