CEFR-skalaen er en fælles europæisk målestok for beskrivelse af fremmedsprogskompetencer, udarbejdet af Europarådet som en del af dokumentet Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog, der bl.a. har til formål at fremme interkulturel forståelse og styrke sprogindlæring og -undervisning i medlemsstaterne.

Faktaboks

Etymologi

CEFR er en forkortelse for dokumentets engelske navn Common European Framework of Reference for Languages.

Også kendt som

CEF-skala

CEFR-skalaen har seks trin: A1 og A2 (basissprogbruger), B1 og B2 (selvstændig sprogbruger) samt C1 og C2 (kompetent sprogbruger), som refererer til sprogbrugerens samlede niveau på baggrund af lytte- og læseforståelse, tale- og samtalekompetencer samt skrivefærdigheder.

Skalaen blev i 2001 anbefalet af EU's Ministerråd og bruges i stigende grad af både virksomheder og ministerier samt i de europæiske landes nationale undervisningssystemer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig