Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

CEF-skala

Oprindelig forfatter AHyll Seneste forfatter Redaktionen

CEF-skala, Common European Framework (of Reference for Languages), fælles europæisk målestok for beskrivelse af fremmedsprogskompetencer, udarbejdet af Europarådet som en del af dokumentet Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (eng. Common European Framework (of Reference for Languages), CEF), der bl.a. har til formål at styrke sprogindlæring og -undervisning i medlemsstaterne. CEF-skalaen har seks trin: A1 og A2 (elementær bruger), B1 og B2 (rutineret bruger) samt C1 og C2 (avanceret bruger), som refererer til sprogbrugerens samlede niveau på baggrund af ordforråd, lytte- og læseforståelse, grammatisk kunnen og skrivefærdighed. Skalaen blev i 2001 anbefalet af EUs Ministerråd og bruges i stigende grad af både virksomheder og ministerier samt i de europæiske landes nationale undervisningssystemer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested: CEF-skala i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55205