Orddannelse er dannelse af ord ved komposition (dvs. sammensætning) og derivation (dvs. afledning). Selvom et sprogs ordforråd bestandig udvides og fornyes, dannes der ikke gerne helt nye ord, såkaldte neologismer, og der udnyttes kun en brøkdel af de mange mulige ord, som sprogets regler for kombination af lyde og stavelser tillader. Andre muligheder for fornyelse og udvidelse af ordforrådet frembydes af låneord, fremmedord, lydord og initialord.
orddannelse
Komposition
Komposition, dvs. forening i én prosodisk og grafisk enhed af to allerede eksisterende ord, fx askebæger, æbletræ og tankskib, anvendes i vid udstrækning i dansk og de andre germanske sprog. De romanske sprog benytter i større udstrækning afledning ved suffiks, jf. de tilsvarende franske ord cendrier, pommier og pétrolier, der er afledt af hhv. cendre 'aske', pomme 'æble' og pétrole 'olie' med suffikset -ier.
Komposition spiller også en vigtig rolle i dansk ved hyponymi, fx bord over for underbegreberne skrive-bord, spise-bord og køkken-bord. Bahuvrihi, der er mindre hyppig i dansk, er et kompositum, der hverken er underbegreb til første- eller andetleddet, men som derimod er relateret til begge, fx rød-hud og tusind-ben. Dvandva, som sjældent forekommer i dansk, er en type komposition, hvor de indgående led er sideordnede, fx sur-sød.
Selvom komposita kan bestå af mere end to led, har de altid en toleddet struktur, som i dansk ofte markeres med et bindeelement som -s- eller -e-, jf. vin-glas over for rødvin-s-glas eller land-mand over for land-s-mand og land-e-vej. Komposition giver desuden mulighed for at udtrykke komplicerede syntaktiske konstruktioner som enkeltord, fx tilbagekøbsaftale over for aftale om, at noget solgt kan købes tilbage.
Derivation
Ved derivation dannes nye ord ved afledning med præfikser (forled) og suffikser (efterhængte led). Derivation har oftest sin oprindelse i tilfælde af komposition, idet præfikser ofte er identiske med selvstændige ord, fx præpositioner, jf. forbyde med forstavelsen for. Også suffikser kan gå tilbage til selvstændige ord, jf. endelsen -hed, som etymologisk er beslægtet med gotisk haidus 'måde'.
Ved derivation med præfiks dannes et nyt ord af samme klasse som grundordet, fx verbet tilse af verbet se. Derimod er det karakteristisk for derivation med suffiks, at der herved typisk dannes ord af en anden ordklasse, fx substantivet seer af verbet se.
Derivation er leksikalsk betinget, idet valg af suffiks afhænger af det enkelte leksem, fx læs-ning over for udfør-else. En karakteristisk type er rodafledning, hvor et substantiv afledes fra et verbum uden tilføjelse af suffiks, fx (et) køb og (et) tag af verberne købe og tage, eller afledning ved historisk beslægtede ord, hvor et systematisk mønster ikke kan identificeres, fx syn over for se og slag over for slå.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.