Ordet er den mindste frit forekommende betydningsbærende størrelse i sproget, som ikke blot afgrænses i skrift ved at optræde mellem mellemrum, men som også alene kan udgøre et udsagn, fx Ud! eller Katten. Herved adskiller ordet sig fra morfemet, som er den mindste betydningsbærende størrelse, men som ikke nødvendigvis forekommer frit, jf. de to morfemer i hest-e. Skellet mellem ord og morfem er dog omdiskuteret. I mange sprog består et stort antal ord således af flere morfemer eller kombinationer af morfemer.
Der findes dog også enheder, som man vil være tilbøjelig til at kalde ord, fordi de i skrift forekommer mellem mellemrum, men ikke kan anvendes selvstændigt uden andre ord, fx fransk je 'jeg'. Sådanne klitiske størrelser udgør en slags mellemting mellem frie morfemer (ord) og bundne morfemer (endelser); se enklise og proklise.
Uanset vanskelighederne ved en præcis definition udgør ordet en uomgængelig størrelse både for den videnskabelige beskrivelse af sprog på alle niveauer og for den almindelige sprogbruger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.