Kollokation, (af lat. collocatio, af collocare 'sammenstille, placere', af kon- og locus 'sted'), grammatisk betegnelse for leksikalsk sammenhæng i et syntagme, indført af den britiske sprogforsker J.R. Firth. Kollokation findes, hvor ord hyppigt optræder sammen, fx stærk sammen med ord som kaffe og argument og kraftig sammen med ord som vin og motor.