Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

intension

Oprindelig forfatter PHard Seneste forfatter Redaktionen

intension, (af lat. intensus 'spændt', af intendere 'spænde, strække, rette sin opmærksomhed mod'), inden for sprogvidenskab det begrebsindhold, der er knyttet til et ord, fx begrebet far, modsat ekstension 'begrebsomfang', dvs. de genstande, som er omfattet af begrebet, fx mængden af fædre. Intensionen kan opfattes som en mental størrelse, der svarer til sprogbrugerens forestilling om, hvad et begreb dækker. Forholdet mellem omfanget af in- og ekstension er omvendt proportionalt: Jo flere egenskaber, der specificeres i begrebets intension, jo færre genstande falder ind under ekstensionen, jf. gnaver og mus eller fædre og fædre under 25 år.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Harder: intension i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98442