Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

homonym

Oprindelig forfatter AKark Seneste forfatter Redaktionen

homonym, sprogvidenskabelig betegnelse for hvert af to eller flere ord, der staves og/eller udtales ens, fx sky, der kan være et substantiv som i "en sky på himlen", et adjektiv som i "hesten blev sky" eller et verbum som i "at sky alt ondt".

Ordet homonym er dannet af homo- og græsk onyma, variant af onoma 'navn'.

Homonymer, der kun staves ens, men udtales forskelligt, kaldes homografer (2. led af græsk graphein 'skrive'), fx kost, der med udtalen [kɔsd] betyder 'fejeredskab' og med udtalen [kʌsd] 'forplejning'.

Homonymer, der udtales ens, men staves forskelligt, kaldes homofoner (2. led af græsk phone 'lyd'), fx hver/værd/vær/vejr, der alle udtales [vɛʌʔ], eller hver/vær, der i tryksvag stilling begge udtales [vɛʌ].

Annonce

Se også polysemi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Karker: homonym i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92807