Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

homo sum, humani nil a me alienum puto

Oprindelig forfatter JChr Seneste forfatter Redaktionen

homo sum, humani nil a me alienum puto, (lat. 'jeg er et menneske, jeg anser intet menneskeligt for fremmed for mig'), latinsk citat fra Terents' komedie Selvplageren, vers 77, der udtrykker, at 'jeg er som menneske forpligtet til at anse andre menneskers sager for vedkommende'. Det opfattedes, fx af Seneca i Epistulae Morales, 95.53, som udtryk for den stoiske lære om menneskers broderskab. Udtrykket fortolkes undertiden ukorrekt som det, at man kender alle sider af menneskelivet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johnny Christensen: homo sum, humani nil a me alienum puto i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92824