Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

homo homini lupus

Oprindelig forfatter JChr Seneste forfatter Redaktionen

homo homini lupus, (lat. 'mennesket er (som) en ulv mod (et andet) menneske'), latinsk citat efter Plautus' komedie Asinaria, vers 495: Lupus est homo homini. Citatet er brugt som udtryk for menneskets aggressive, ikke-sociale natur af bl.a. den engelske filosof Th. Hobbes. Fortsættelsen lød imidlertid cum, qualis sit, non novit 'når (det ene menneske) ikke ved, hvordan (det andet) er', dvs. 'når et menneske ikke kender et andet menneskes karakter, må det betragte det som et vilddyr'. Den latinske digter Cæcilius Statius (d. 168 f.Kr.) har med vendingen homo homini deus (si suum officium sciat) 'mennesket er gud for mennesket, (hvis det kender sin pligt)' udtrykt, at mennesket, hvis det kender sin moralske pligt, bør opfatte andre mennesker som guddommelige væsener.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johnny Christensen: homo homini lupus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92742