Errare humanum est er et citat efter Cicero, der i sin 12. "Filippiske tale", afsnit 5, fra år 43 f.v.t. mod Antonius siger: Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare 'ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det'.

Faktaboks

Etymologi

Errare humanum est er latin for 'det er menneskeligt at fejle', ofte fortsat med sed perseverare turpe 'men at fortsætte/fremture er skændigt/forkasteligt'. En anden slutning er ignoscere divinum 'at tilgive er guddommeligt'.

Kirkefaderen Hieronymus har ca. 400 i brev 57,11 forkortet dette udsagn til errasse humanum est 'at have fejlet er menneskeligt'.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig