Koine er en forenklet form af oldgræsk, udviklet i hellenistisk tid af den attiske dialekt og grundlag for moderne græsk. Med koine spredtes brugen af det græske sprog fra ca. 300 f.v.t. til et stort område, specielt til Nær- og Mellemøsten, hvor det ikke var modersmål. Koine erstattede efterhånden de klassiske græske dialekter også i selve Grækenland. Det Nye Testamente og anden oldkristen litteratur samt papyrusdokumenter fra Egypten er skrevet på koine.

Faktaboks

Etymologi

fra det græske koine dialektos 'fællessprog'

Sprogvidenskabeligt begreb

Koine anvendes i dag generelt også som lingvistisk term med betydningen "overregionalt fællessprog", fx swahili i Østafrika eller bhojpuri og hindi, der tales af indiske immigranter i tidligere britiske kolonier i Afrika, Caribien og Oceanien. Termen bruges også om sprog, der er sammensat af flere oprindelige dialekter, fx australsk engelsk, der er en kombination af flere, især sydengelske, dialekter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig