Arkado-kyprisk er en græsk dialekt, der i antikken taltes både i Arkadien og på Cypern. Dialekten kendes mest fra indskrifter fra 400-tallet til 100-tallet f.v.t. Den arkadiske gren er udelukket fra havet af andre dialekter, og den geografiske fordeling forklares oftest med, at nogle, der talte arkado-kyprisk, udvandrede til Cypern, før adgangen til havet blev spærret, vel af den doriske indvandring. Arkado-kyprisk udviser flere slående ligheder med mykensk, og indskrifterne i den kypriske gren er affattet i en skrift, der minder meget om linear B.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig