Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nonius Marcellus

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Nonius Marcellus, 300-t., romersk grammatiker fra Nordafrika, hvis encyklopædiske værk De compendiosa doctrina 'En kortfattet lærebog' på 20 afsnit er bevaret på nær det 16. De første 12 afsnit behandler, kun delvis alfabetisk ordnet, grammatiske og andre sproglige spørgsmål; de øvrige omfatter betegnelser for skibe, klædedragter og våben mv. Pga. de mange citater fra romerske forfattere fra omkring Kristi fødsel er værket en vigtig kilde til litteraturen i den romerske republik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Nonius Marcellus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132461