• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aristarchos fra Samothrake

Oprindelig forfatter CGTor Seneste forfatter Redaktionen

Aristarchos fra Samothrake, -217--145, filolog og bibliotekar ved Museion i Alexandria 185-150. Hans hovedværk er en tekstkritisk kommenteret udgave af Homers værker. Udgaven, som kendes fra middelalderlige Homer-håndskrifter, viser et højt udviklet kritisk noteapparat, hvor Aristarchos, inspireret af bl.a. Zenodotos og Aristofanes fra Byzans, ved margentegn angiver læsemåder, som forkastes eller uddybes. Det er hans opfattelse, at Homer skal forstås ud fra teksten selv, og han afviser helt den ellers populære allegoriske fortolkningsmodel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Gorm Tortzen: Aristarchos fra Samothrake i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40059



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Aristarchos fra Samothrake
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik