Apollonios Dyskolos (græsk 'den stridbare') var en alexandrinsk grammatiker fra 100-tallet e.v.t. Kun fire af hans værker er bevaret: "Om konjunktioner", "Om adverbier", "Om pronominer" og "Om syntaks". Apollonios' behandling af sproget er strengt teoretisk, og selvom han aldrig nåede til en konsistent beskrivelse af morfologi og syntaks, har hans grammatiske begrebsapparat haft afgørende indflydelse helt op i nutiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.