Reprise, 1) i musik den del af en sats, hvori et tidligere afsnit gentages, især i forbindelse med sonateformen, i hvilken reprisen indtræder som en modificeret gentagelse af ekspositionen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet reprise er fransk, afledning af reprendre i betydningen 'genoptage', latin reprendere, reprehendere.

2) genopførelse af et teaterstykke eller visning af en film, der i nogen tid har været ude af repertoiret; genudsendelse af et radio- eller tv-program.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig