monegaskisk

Monegaskisk er dels et adjektiv, som betyder ‘som vedrører Monaco’ eller ‘som vedrører monegaskere’; dels navnet på Monacos eget sprog, som er forskelligt fra både fransk og italiensk.

Monegaskisk tilhører de vestromanske sprog; nærmere bestemt er det historisk og slægtskabsmæssigt en dialekt af ligurisk, men det er samtidig påvirket af occitansk, og det har fået sin egen skriftsproglige standard. Dialekterne i de franske og italienske nabobyer er nærtbeslægtede, men stadig klart forskellige fra monegaskisk. Der undervises i monegaskisk i Monacos skoler, og sproget anvendes sammen med fransk på alle gadeskilte i den gamle bydel. Ca. 15% af Monacos indbyggere taler monegaskisk.

Nationalforfatteren Louis Notari (1879–1961), der som ingeniør også grundlagde Monacos berømte botaniske have, var den første, som skrev litteratur på sproget. Han udgav først A Leganda de Santa Devota (legenden om Sankt Devota, 1927) om Monacos skytshelgen, og siden bl.a. en samling af lokale fabler (bülüghe munegasche, 1941). I de følgende årtier fandt en egentlig standardisering gradvis sted med udgivelsen af flere grammatikker og ordbøger, før fyrst Rainier 3. besluttede at gøre undervisning i sproget obligatorisk i skolerne fra 1976 (fra 1988 også i privatskoler). Siden 1982 har dialektakademiet Académie des Langues Dialectales virket for at fremme brugen af monegaskisk, bl.a. gennem jævnligt afholdte sprogkurser.